Snorkling er super sjovt både for børn og voksne. Det er en fantastisk måde at komme tæt på livet i havet på. En snorkelmaske er afgørende for en god oplevelse under vandet.
Full face snorkelmaske
En full face snorkelmaske dækker hele ansigtet. De normale vil kun dække næse og øjne. En full face snorkelmaske er god, fordi du kan se mere ud af den. Du får en 180 graders udsigt, hvilket gør din snorkeloplevelse meget bedre. En anden god ting ved snorkelmasken er, at der kommer mindre vand ind, fordi den dækker hele ansigtet. De normale masker kan nemt lade vand komme ind, når du roder rundt i vandkanten for at finde en sjov fisk eller en flot koral.
Hvis du er nybegynder med hensyn til at snorkle, er masken rigtig god, for du kan trække vejret gennem både næse og mund, hvilket gør det mere behageligt for dig. Full face masken egner sig dog ikke til at dykke dybere end 2 meter, da det ikke vil være muligt at trykudligne.
Snorkling bliver sjovere og mere behageligt for dig med en snorkelmaske, der dækker hele ansigtet. Du kan se snorkelmasker her og fordelene ved en full face snorkelmaske.
Hvordan finder du den rigtige snorkelmaske?
Når du skal finde din snorkelmaske, skal du tænke på, om du vil have mulighed for GoPro montering, hvis du gerne vil filme dine undervandsoplevelser, at den passer godt i størrelsen, føles komfortabel, og at udstyret ellers passer. Når du skal finde den rigtige størrelse, skal du måle fra toppen af næseryggen til hagen. Længden vil passe til en bestemt størrelse, og det vil hjælpe dig til at finde den perfekte maske.
Der må ikke være mellemrum mellem hage og maske, for så kan der kommer vand ind. Når du har den rette størrelse, vil det forbedre din snorkle oplevelse, da det vil føles mere komfortabelt. Det er vigtigt at få en god oplevelse, da du måske skal ligge i lang tid og se på koraller og fisk, og derfor skal det være nogenlunde behageligt at have masken på.
Snorkling er for alle
Snorkling er sjovt for alle aldre. Både børn, unge og gamle kan snorkle. Du ser utrolige ting under vandet, og det er nemt at komme til mange forskellige steder i verden. Med din egen snorkelmaske skal du ikke bruge andres eller bruge dem, som alle bruger, når man booker en tur på ferien. Det kan være rart at vide, at du har din egen, som du ved, der passer, og som ikke er blevet brugt af en masse andre før dig. Det er mere hygiejnisk, og du kan få en god snorkle oplevelse uanset, hvor du befinder dig.
Du kan også snorkle i Danmark, hvis du er ude og sejle eller lignende. Det er altid en oplevelse at få øje på livet i havet, og selvom man ikke ser farvestrålende koraller, kan det stadigvæk være en sjov oplevelse for børn og voksne. Husk altid at tage af sted sammen med andre, hvis der skulle ske noget. Det er vigtigt at holde sig tæt på båden og huske at tage forskellige sikkerhedsforanstaltninger.