Foråret banker på døren og om lidt vælter konfirmanderne ud af de forskellige danske kirker landet over, for at kunne sige at de nu er trådt ind i de voksnes rækker og med det følger der selvfølgelig også en række konfirmationsfester der skal afholdes. Lokaler kan være dyre at lege og derfor er det måske den perfekte løsning for dig der skal fejre din konfirmand, at afholde festen i haven.
Hold en fest for din konfirmand der vil blive husket af alle
Havefester er noget danskerne elsker. Det er der ikke så meget at sige til, for i en have er der bedre mulighed for at rumme alle slags gæster -også dem som har lidt for meget krudt i bagen til at sidde stille. Det er ikke billigt at afholde nogen fest og allerede ved at se på lokaleleje de forskellige steder, kan man opleve at den første store bid af opsparingen til den særlige dag, får ben at gå på.
Men i stedet for bare at acceptere løsningen med dyrt lokale og mad og drikke, så kan man faktisk gøre det billigere, lettere og langt mere specielt og mindeværdigt med en rigtig havefest, når man alligevel har pladsen. Der skal selvfølgelig lejes telt og lignende, men dette kan virksomheder som f.eks. Festgården let klare for dig.
Lade børnene brænde krudtet af og sørg for at alle, store som små, får en god dag
Når du afholder en fest ude i det fri, så får du også lettere ved at kunne gøre nogle specielle ting, der sikrer at dagen bliver en skøn og mindeværdig fest, som mange vil nyde at deltage i. Der er som regel en stak børn der skal placeres ved et børnebord til festen og disse ved man hurtigt begynder at blive mindre stillesiddende i takt med at tiden går.
Med et telt i haven, vil de kære spirrevipper let kunne forlade teltet og løbe ud og lege mens de voksne og den sidste nye voksne i flokken kan hygge sig i teltet til god underholdning og alt hvad der ellers hører til.
Imellem mad, sange og taler vil der som regel være brug for en pause til at strække ben og puste ud, før det går løs igen og hvor man normalt træder ud af et lokale ud i ingenting, vil man allerede været omgivet af herligheder fra havens muligheder.
Når gensyn med de nærmeste er vigtigst – hold festen anderledes
Skal du have lidt hjælp til hvad der kan give en helt særlig fest i haven, så er det med at tænke i retningen af, hvad der kan lade sig gøre i haven som ikke ville kunne lade sig gøre i et almindeligt festlokale indendørs.
Vandkrig og vandlege i det hele taget er noget alle børn og barnlige sjæle vil elske og hvis din familie i forvejen ikke er kendt for svalehaler og gallakjoler til de store begivenheder, men hellere ser familiefesterne som hyggelige undskyldninger for at samles, så tænk videre i disse tanker.
Du kan leje det meste udstyr til din havefest så det er kun dig og din konfirmand der skal tænke ud af boksen og skabe en skøn dag, der ikke sådan lige vil ryge i glemmebogen hverken fra konfirmandens side eller fra nogen gæster, store som smås side.